Fyldningsterapi
Tandklinikken ved Tandlæge Marianne Lundberg udfører hurtigt og smertefrit alle former for fyldningsterapi.
Dette kunne dreje sig om et hul i en tand eller udskiftning af gamle fyldninger som ikke opfylder standarderne for gode fyldninger længere.
Der er per 01.10.09 udstedt nye retningslinier fra Sundhedsstyrelsen angående brug af sølvfyldninger. Brugen af kviksølv i tandfyldninger er dermed blevet begrænset til nogle ganske få situationer hvor andre løsninger ikke er mulige. Denne begrænsning er vedtaget af hensyn til miljøet og ikke, som mange tror, af hensyn til patient eller behander. Vi anvender derfor næsten udelukkende plast som fyldningsmateriale.